På den første rigtige efterårsdag med øsende regn, tirsdag, den 24. september mødtes små 50 frivillige medarbejdere ved de lokalhistoriske arkiver i LASAs område til møde om GDPR-regler samt spørgetime. Vi mødtes i Sydsjælland i Viemose Egnshus.
Vi havde indgået en aftale med SLAs formand Henning Sørensen om, at han kom og informerede om de nye regler. Efter kaffepausen besvarede Henning dels på indsendte spørgsmål dels på spontane spørgsmål.
Henning gennemgik de mange regler, så de fleste forhåbentlig fik en bedre forståelse for dem. Der var en livlig snak og mange gode spørgsmål.
Tak til alle jer, som bakkede op omkring arrangementet. Det var dejligt at se jer.
Tak til Henning for en god og informativ eftermiddag.