Tirsdag, den 14. maj 2024 afholdt LASA workshop i Nakskov med underviser og dramaturg Pernille Elimar.
Der var 27 deltagere fra arkiver i nord til arkiver i syd.
Dagen gik over al forventning. For det første leverede Pernille jo bare varen. Top engageret, livlig, informativ og i den grad i stand til at forklare tingene, så ingen sad tabt tilbage. Det er et super godt koncept, som jeg virkelig håber at SLA også vil tage op.
Jeg har aldrig før oplevet et sådan engagement fra arkivfolkenes side i LASAs område. Alle var meget aktive og fuldt optaget med at lytte og efterfølgende med at arbejde med mulighederne for deres arkiv.
Samtidig med workshoppen fik deltagerne mulighed for at se tingene ført ud i livet ved at se de ændringer, som allerede er sket på arkivet i Nakskov. Det var et ekstra plus.
Efterfølgende har vi rundsendt Pernilles slides fra dagen.
Jeg glæder mig selv til at arbejde med tingene, så snart Langebæk arkiv ved, hvor vi fremover skal bo. Vi bor i dag i kælderen i den gamle Langebæk kommunes administrationsbygning. Kommunen fattes penge og vil derfor sælge ud af deres bygningsmasse og have, at foreninger m.fl. rykker sammen på færre kvadratmeter. Vi håber til det sidste, at de vælger at beholde vores bygning, som vi har foreslået til brug for foreninger. Der er høringsrunde her i maj måned og i juni er planen, at kommunen skal tage beslutning om tingene.