Besøg på Gedser Lokalhistoriske Arkiv v/Ove og Erik, 2017
Vi blev budt velkommen af deres arkivleder Ellen Krighaar, som har været leder af arkivet siden 1992, altså i 24 år. Ja- hvem kan slå den. Vi havde også her tilbudt at tage brød med til kaffen og den blev godt modtaget, men vi måtte lige vente på den sidste af medarbejderne Herta Keis, hun er lærer på den lokale skole og skulle først have fri. Og det var godt, for det viste sig, at det er Herta, der mestrer Arkibas5 og derfor også havde været på kursus. Så på spørgsmålet om deres brug af kurser, var det kun Herta, der havde været af sted. De andre 5 havde ikke været på kursus. Så her var noget at tale om og vi påpegede både Arkibas5, men absolut også modulkurser og Årsmødet i Middelfart, hvor vi fremhævede den sociale kontakt med ’ligesindede’ og der få inspiration til dagligdagen på arkivet.