“Spørgetimen”

STOR TAK til jer, som deltog i “Spørgetimen” i mandags, den 22. maj i Lokalhistorisk Forening i Stege på Møn. Og stor tak til Heidi Pfeffer, arkivleder på Nakskov lokalhistoriske Arkiv, som orienterede om flere emner og besvarede diverse spørgsmål. Heidi har været mere end 25 år indenfor lokal-arkiv-verdenen og var i nogle år også konsulent for arkiverne i vores område. Så det var en erfaren underviser, der igen var på banen.
Der var rigtig god opbakning til mødet. Der var på forhånd indsendt nogle spørgsmål, som blev besvaret, men der dukkede også nye spørgsmål op undervejs.

Der var en stor opfordring til, at LASA afholder “Spørgetime” en eftermiddag om foråret og igen om efteråret. Der er også blevet udtrykt ønske om, at datoer meldes ud hurtigt af hensyn til vores kalendere, som jo er mere end fyldte med aftaler. (… hvem sagde noget om et stille otium? ;).
Vi vender hurtigst muligt tilbage med orientering.
Glædelig pinse til alle!

25. maj 2023

Skriv en kommentar